dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Røde Kors skal drive døgnpladser til hjemløse i Hovedstaden

Satspuljemidler udløber: Ny aftale sikrer, at hjemløse ikke skal overnatte på gaden efter endt behandling
20. DEC 2017 9.44

HOVEDSTADEN: Region Hovedstaden og Røde Kors Hovedstaden har indgået en midlertidig partnerskabsaftale om drift af Omsorgscenter Thorsgade, der tilbyder pladser til hjemløse efter behandling, oplyser regionen.

Hver uge udskrives patienter fra et hospital i hovedstadsområdet uden nogen anden mulighed end at overnatte på gaden. Det kan være en nat på en bænk efter en hofteoperation, eller i en park efter en behandling for lungebetændelse.

Røde Kors' omsorgscenter i Thorsgade tilbyder derfor otte døgnpladser til hjemløse borgere, der er blevet udskrevet fra hospitaler og har behov for pleje og restituering. Tilbuddet har hidtil været finansieret af satspuljemidler, men da bevillingen udløber den 1. januar 2018, har omsorgscentret været i fare for at måtte dreje nøglen om.

Et bredt politisk flertal i Region Hovedstaden har nu besluttet at indgå en etårig partnerskabsaftale med Røde Kors for 2018. Aftalen indebærer, at Region Hovedstaden bidrager med 2,1 mio. kr. til drift af centret i 2018. Midlerne skal blandt andet gå til at dække omkostninger til husleje og aflønning af personale.

- Det er godt at vide, at der også fremover i Region Hovedstaden er en sikkerhed for at mennesker ikke ufrivilligt udskrives direkte til gaden som ny-opererede, med krævende sårpleje eller efter endt kræftbehandling. Vi taler om mennesker som er svækkede og lever et stresset og udsat liv, hvor det ikke er muligt at restituere - de er færdigbehandlede, men bestemt ikke raske, siger chefen for National Afdeling i Røde Kors, Marie-Louise Gotholdt.

Hospitalerne er blevet stadig bedre til at nedbringe indlæggelsestiden. For langt de fleste patienter er effektiv behandling en fordel, men for de mest udsatte grupper som hjemløse, der ofte er misbrugere og psykisk belastede, kan det være et problem, da de ikke har nogen steder at gå hen, når de udskrives.

Ønsker centre i hele landet
Centret modtager også hjemløse, som har været udsat for en ulykke og som har behov for hvile og ro for at komme på fode igen. Det er blandt andet socialsygeplejerskerne fra regionens hospitaler, gadeplansmedarbejdere og Sociolancen, som er et socialt førstehjælpskøretøj, der henviser til centret.

- Vi oplever jo også, at når vi har disse mennesker på Omsorgscentret, hvor der er mulighed for ro, hvile og restitution så sker der en hel masse i forhold til at ville noget andet i sit liv. Vi har i de første fire år haft utallige eksempler på borgere, der skifter retning i livet og får en skabt sig et nyt spor og en ny tilværelse mens de er på centret. Derfor har vi også ambitioner om at etablere tilsvarende centre i landets øvrige regioner, siger Marie-Louise Gotholdt.

 

  • Socialsygeplejerskerne i Region Hovedstaden vurderer, at fem til otte hjemløse hver om ugen udskrives med behov for pleje.
  • I 2016 var der 160 hjemløse borgere som havde et ophold på centeret og i 2017 har frem til september 98 borgere haft et ophold på omsorgscenteret.
  • Partnerskabsaftale indebærer, at Region Hovedstaden bidrager med 2,1 mio. kr. til drift af centret i 2018. Der vil i 2018 skulle tages stilling til en eventuel videreførelse af partnerskabsaftalen fra 2019 og frem.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.